23. april 2015 - Lachen

Rie havde redt op til mig og jeg havde sovet dejligt. Hun lavede morgenmad og vi sludrede om løst og fast. Jeg ringede efter morgenmaden til DB for at få en status på strejken. De kunne ikke give nogen information, for det var også strejkebelagt. Skulle jeg vente eller skulle jeg forsøge at få en billet fra et andet sted? Vi har engang rejst til München med bilen, så det var da en mulighed. Jeg kunne simpelthen ikke overskue, at skulle køre op gennem Tyskland, så jeg forsøgte at få en billet fra München og fik en til dagen efter. Det ville så betyde, at jeg skulle sove der endnu en nat, - hvilket jeg faktisk ikke havde noget som helst imod. Jeg havde det jo fremragende og der var meget, vi ikke fik snakket om i går.

Nu kunne jeg slappe af, så Rie og jeg gik en tur. Det gør Rie hver dag. Ikke samme rute, men rundt omkring i landskabet. Vi gik ned til havnen ud til Zürichsee. Derfra videre lidt udenfor byen, hvor der er er små naturperler, hvor man kan følge lappedykkede og andre fugle. Senere kom vi forbi en lille naturhavn, hvor husene lå ned til vandet. Det var meget hyggeligt. Rundt omkring er der små parker, hvor kommunen har opstillet grill-pladser. Hele tiden kunne vi se søen og de sneklædte Alper. Man bliver bare så imponeret af Schweiz, men begejstringen faldt lidt, da jeg skulle betale for en dejlig udendørs frokost, som Rie og jeg fik, da vi kom ind i byen igen. 7 kr. for en SFr. Det må da give problemer for schweizerne på et tidspunkt.
Vel hjemme i lejligheden tog jeg mig lige en slapper. Jeg havde hovedpine, affødt af skulderinfiltrationer, som igen kom af den lange tur fra Frankrig i går. Først da jeg lånte Ries liggestol med en god nakkestødte forsvandt hovedpinen. Søren kom hjem og vi drøftede dagen over en øl. Jeg havde fundet endnu en flaske, der var blevet til overs, som kom med til festen. "Jens har en magisk motorcykeltaste, hvor han kan finde en flaske vin", sagde Rie til Søren. Det var en Barbaresco og Søren kom med et par Baroloer. Vi kom ikke til at gå ned på vinene. Vi hyggede os meget. Bare det at kunne sidde på terrassen var jo dejligt og så i godt selskab. Jeg slappede af, for jeg skulle jo bare være på München Ost Bahnhof senest 20:45 næste dag, så jeg havde god tid til at nyde turen derop. Vi gik ikke for sent i seng, for Søren skulle jo på arbejde i morgen, stakkels mand.