Broen mellem Condrieu og Les Roches-de-Condrieu |
De havde lovet regn, men det tager sådan en viking, som mig, sig ikke af. Jeg ville videre. Det dryppede lidt, men ikke rigtig regn, så jeg betalte og forlod Gigondas. Jeg kørte op til Vaisom-La-Romaine. Det er vist en omvej, men engang imellem er det også godt. Jeg kom igennem Rasteau og så kørte jeg på et ret fladt landskab, som pludselig viste sig at være "Plan de Deiu", men jo længere jeg kom mod vest, - mod Rhone, kom der flere sten i marken. Ligesom i Chateau-Neuf-de-Pape. Der der gør deres vine så specielle, - siger de. Her måske svaret på hvorfor nogle Plan-de-Dieu-vine er så dejlig kraftige, mens andre er mere ordinære. De sidste kommer fra det mere lerede område nær Vaison-de-Rhone.
Jeg ville køre langs Rhone, udenom motorvejen. Der er to fejl sådan en beslutning. Der er faktisk ikke så meget at se. Bare almindelig landbrugsland og så regnen. Den tog til, som tiden gik og til sidst var jeg så kold og våd, at jeg lod mig lokke af en McDonaldreklame. Jeg skulle bare varmes op og måske få tørret mig lidt. Der var bare ingen McDonald i byen. Jeg fandt byens Bodega, hvor de lokale holdt til. Jeg blev budt velkommen. Jeg var gennemblødt og ville gerne have noget at spise. "Kun alkohol", så bartenderen på fransk. En af de kvindelige gæster viste mig hen til Boulengeri, hvor jeg kunne købe et par lunkne stykker pizza. Det var godt og bagefter en par kopper kaffe. Jeg nåede da at få varmen, inden jeg skulle have det våde tøj på. Mærkeligt, jeg troede ikke det regnede i sydeuropa. Nu kunne det være nok med at undgå motorvejen, så ind på den og så videre mod Vienne. Det var koldt og vådt og jeg måtte endnu engang overgive mig til vejrguderne. Jeg skulle have noget brændstof til Yamahaen og til mig selv. De påstod, at de havde mexicansk burger. Hvis Mexico hører det, vil det starte en mindre international krise. Igen fik jeg varmen. Jeg fandt på en meget smart måde at tørre mit tøj på, - synes jeg selv. På toilettet kan man tørre sine hænder efter vask. Maskinen kan også tørre MC-handsker og T-shirts for den sags skyld. Det hjalp lidt, sammen med at vejret blev en del bedre. Da jeg nåede Vienne skinnede solen. Jeg fandt turistinformationen. Med lidt besvær fandt de et BnB-værelse i Les-Roches-de-Condrieu. Lige over for Condrieu.
Ejeren havde etagekøkkenhave |
Jeg gik en tur i byen. Der måtte da være et sted, hvor jeg kunne spise. Der er kun et sted og det var lukket. Lige overfor solgte de pizza-to-go, som man siger. Nå, jeg bestilte en Mexicansk (igen). Jeg trængte til at blive varmet af noget tabasco. Det sparede de så på, men det er nok en af de største pizzaer, jeg endnu har fået, i diameter i hvert fald. Jeg kunne i hvert fald kun spise halvdelen. Resten af aftenen sad jeg på værelset og lyttede til musik og skrev dagbog.
Rasteau er alligevel god til eftertanke og dagbog. Godnat.
Rasteau er alligevel god til eftertanke og dagbog. Godnat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar