18. april 2015 - Rasteau

Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for, om jeg skulle tage ind til Cateauneuf-de-Pape eller Vaison-de-la-Romaine. Det blev det sidste. Jeg ville se de romerske ruiner. De lever så vældig op til at være ruiner. Der er sådan set kun soklen tilbage der, hvor husene var. De fleste sten kan man garanteret finde ude i byen, hvor de har været med til at bygge dagens huse. Det bedst bevarede et det romerske teater. Det står næsten uændret. Det har sikkert også været brugt gennem middelalderen. Mens jeg gik rundt i ruinerne, tænkte jeg på, hvilken fin kultur både den græske og senere den romerske kultur var. Især grækerne var store videnskabsfolk og romerne anlagde veje, byer og i det hele taget byggede de infrastruktur. Esters far (fra i går) er cementkemiker og han fortalte, at romerne opfandt cement. Så kom kristendommen og i næsten 1.500 år, lå al videnskab øde. Der var èn og kun èn bog der gjaldt, - nemlig bibelen. Al videnskab var undertrykt indtil renæssancen og visse steder på kloden undertrykker religionerne stadig fremskridtet. Tænk, hvis videnskaben havde fortsat op til i dag uden afbrydelse af middelalderen. Så var kræftens gåde løst og mennesket havde sikkert allerede bygget byer på Mars.

Rasteau

Jeg trillede videre mod Rasteau, også en vinby, men lidt længere nede ad skalaen. Jeg havde lavet en madpakke, som jeg spiste på torvet. De påstod på et skilt, at de havde et vinbibliotek allerhøjest oppe i byen. Den har kun åbent nogle få dage om ugen, viste det sig, men jeg gik da lidt rundt og nød udsigten. Jeg kørte videre for at finde noget vin at smage. Jeg synes, det er interessant at finde alternativer til de store etiketter. Tit finder man gode alternativer, men til lavere priser. Det gjorde jeg så ikke i Rasteau. Jeg fik ikke smagt meget, men de har tydeligvis fundet et andet forretningsprincip: Ud med vinen til kunderne, så hurtigt som muligt. Jeg er ikke sikker på det er den rette strategi, - hverken set ud fra vinsynspunktet, men heller ikke økonomisk. Det var det dengang, da renten var høj, men i dag kan det jo godt være at lagringen af vinen giver et bedre forrentning end banken eller obligationer gør.

Rasteau var altså lidt af en skuffelse, så jeg kørte hjemad, men så kom jeg pludselig i tanker om Violes, hvor jeg engang havde en fantastisk smagning til deres vinfest. Måske kunne jeg finde nogle af deres "Plan de Dieu" vine. Det er et ret nyt AOC, - kun 10 år. Jeg kørte ud og fandt Domaine des Favards. Det er et stort sted og de har også en campingplads. Jeg ankom ved kl. 13:30, men der var middagslukket. Det vender jeg mig nok aldrig til. Nå, jeg slappede af på den lokale café midt i byen. Sikkert også den eneste. Da klokken var over to kørte jeg derud igen. Damen der tog imod kunne ikke andet en fransk, så hun fat i fruen i huset. Jeg  ille gerne smage hele deres sortiment af røde vine. Her skal jeg sige til de vinuvidende: At smage er ikke det samme som at drikke. Man snuser og smager måske lige en enkelt gang. Det viste sig, at være rigtig interessant. Jeg sluttede af med tre "Plan de Dieu", fra henholdsvis fra 2010, 2011 og 2012. Det giver et virkeligt godt indtryk af vinen. Hold da op for gode vine. Det tror jeg, de bliver det nye store! De koster kun det halve af en Gigondas. Nå, det spolerer amerikanerne og kineserne nok snart. Indtil da, nyd "Plan de Dieu". Der kom en enkelt i rygsækken til aftenen.

Jeg kørte stille og roligt hjem til Gigondas, hvor jeg ville have lidt at spise. Det kan man ikke sådan få, hvis klokken er over 16. Restauranten på torvet ville ikke sælge mig noget. Der var heldigvis en anden 50m derfra, som lavede mig en aldeles fin salat og serverede selvfølgelig et glas Gigondas til. Jeg bad om endnu et glas. Så kom han ud med en 5 liters Bag-in-Box med Gigondas. Gad vide hvornår man får en Clos Vogout som BiB. Hjemme spiste jeg senere resterne af pateen og pølsen fra E. Leclerc i går og hyggede mig med musikken og lidt vin.