tirsdag den 14. april 2015

13. april 2015 - Barbaresco


Barbaresco
Eva og Monica fra Schweiz havde anbefalet byen Barbaresco meget. Især vinbonden Boffa. Det måtte jeg prøve. Barbaresco er lidt uretfærdigt blevet Barolo's lidt oversete lillebror. De laver vine af nøjagtig de samme druer. Deres jord er ens og den samme sol skinner på druerne. Barbaresco ligger på den anden side af Alba. Jeg stillede motorcyklen på torvet, lige ved siden af en bod, hvor en ældre kone, solgte kager og pølser. Jeg fik smagsprøver og købte tre salami for 5€. Fundet til de penge. Lige overfor er der stillet borde og stole op til en lille restaurant, hvor jeg satte mig for at få lidt at spise inden jeg skulle til smagning. En lille salat og et glas Barbaresco, Jeg spurgte til druen og tjeneren så næsten fornærmet ud og svarede: "Nebiolo, of cource". Så ved man det.

Jeg handlede lige lidt brød og andet i supermarkedet på vej hjem og så stod den ellers på terrasse af det der var tilbage af eftermiddagen og aftenen. Det er her, jeg skriver denne dagbog til en øl. Aftensmaden var først "Frutti di Mare" fra supermarkedet. Senere konens pølser. Livet er dejligt!
Jeg fortsatte op til Boffa, der ligger lige i midten af byen. En ældre meget smilende herre viste mig hen til et bord. Som næsten alle andre italienere, talte han ikke andet en italiensk, så det gjorde han. Så måtte jeg forstå det eller lade være. Jeg skulle have et glas af hver vin. Han så lidt forbavset ud, da jeg kun ville have en smule. "Picolo?", udbrød han undrende. Først en hvid vin. En lokal drue, som jeg ikke kan huske navnet på. Derefter tre andre druer:Dolcetto,Barbera og til sidst to Nebbiolo med D.O.C.G status Barbaresco, men fra to forskellige marker. De havde forskellig soleksponering. Det kunne man straks se på farven. Den første var lysere end den anden. Her måtte jeg overgive mig, så jeg bad om et rigtigt glas. Så kunne jeg gå en tur ned til floden bagefter. Jeg købte to flasker, - en Barbera og en Barbaresco (du ved, den med Nebbiolodruen). Barbera druen er også en lidt overset lillebror til Nebbiolodruen, men sådan vil det vel altid være, når der er noget at vælge imellem. Jeg kan i hvert fald anbefale Barbera. Jeg lod flaskerne stå, og så gik jeg ned mod floden. Det skulle vise sig at være sværere end som så. Jeg gik op og ned af vinmarker og græsmarker, uden nogensinde at finde derned. Nå, så måtte jeg vel gå tilbage og hente mine flasker og køre hjemad.
Nogle af de dejlige steder jeg kom forbi,
fordi jeg kørte forkert
Jeg ville prøve at køre på de små veje og navigere efter solen, men det er lettere sagt end gjort. Hårnålesvingene gør, at man til tider skal køre i den "forkerte" retning i et kryds og så har italien ikke en by- og landzonelov, som vi har i Danmark. Det betyder, at man aldrig ved om man er i en by eller på landet, - især her i det rige vinområde. Alle bygger, hvor de har lyst og råd. Der er en meget glidende overgang mellem by og land. Det var imidlertid en fantastisk flot tur. Jeg har aldrig været i Toscana, men jeg er sikker på, at her er smukkere, især i april, hvor alt blomstrer og det ikke er svedende varmt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar