Jeg ville egentlig bare til Vacqueyras for at se om de havde nogle vine og i det hele taget se hvordan byen tager sig ud. Den tager sig meget kedelig ud. Nå, jeg kunne da også bare lige køre videre til Beaumes-de-Venise. Det er kun 6 km derfra. Pludselig så jeg en skilt, der sagde: "Route-des-Vin".
Det blev en aldeles fin middag og efter middagen var der underholdning, udført af en 1½ år gammel pige, som havde taget sine forældre med på ferie fra Lyon. Moderen var læge og forskede i at udrydde blodkræft. Hun mente faktisk, at de var kommet langt. Det vil være endnu større spring for menneskeheden, hvis det lykkes, end at sætte en mand på månen eller Mars, for den sags skyld. "Så står du til mindst èn Nobelpris. Jeg holder øje med dig!", sagde jeg til hende. Den lille Esther holdt sine forældre beskæftiget og kunne samtidig underholde mig. Faderen og jeg delte det sidste vin, da hun var lagt i seng. "Fair do do" hedder det på børnefransk. "Faire do do" til mig også.
Det måtte jeg da forfølge og inden jeg havde set mig om, var jeg på vej ud af en lille vej, der skulle vise sig at være meget smuk. Det er bag de berømte vinområder, inde i bakkerne, men de laver også vin her, men med lidt mere spredt fægtning. Vejen snoede sig mellem vinmarker, skov og klipper. Jeg måtte stoppe hele tiden for at tage billeder, men også for at finde vej. Jeg har heldigvis Google Maps med, så jeg da i det mindste kan se, hvor jeg er. Jeg havde nu bestemt mig for at tage ind til Carpentras for at købe ind i E.Leclerc, - Frankrigs Bilka. De franske byer ser lidt slidte ud. Jeg fik i hvert fald ikke et godt indtryk af byen, men jeg så heller ikk så meget af den. Jeg købte ind til frokost og til aftensmad, som blev Cock-au-vins. På vejen hjem lagde jeg lige vejen forbi Vacqueyras igen. De har et kæmpe sted, hvor man kan smage og købe vin. Jeg prøvede lidt forskelligt og endte med at købe både en hvid og en rød vin Jeg foretog mig sådan set ikke så meget om eftermiddagen. Vejret var dejligt og der var en solseng stillet op i gården, som kaldte på at blive brugt og så er der jo altid denne dagbog, som jeg skriver.
Det blev en aldeles fin middag og efter middagen var der underholdning, udført af en 1½ år gammel pige, som havde taget sine forældre med på ferie fra Lyon. Moderen var læge og forskede i at udrydde blodkræft. Hun mente faktisk, at de var kommet langt. Det vil være endnu større spring for menneskeheden, hvis det lykkes, end at sætte en mand på månen eller Mars, for den sags skyld. "Så står du til mindst èn Nobelpris. Jeg holder øje med dig!", sagde jeg til hende. Den lille Esther holdt sine forældre beskæftiget og kunne samtidig underholde mig. Faderen og jeg delte det sidste vin, da hun var lagt i seng. "Fair do do" hedder det på børnefransk. "Faire do do" til mig også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar