22. april 2015 - Pilgrimstur

Udstillingskublen i CERN

Jeg er medlem af en loge. Jeg blev meldt ind i den, uden at vide det. Sonja er også. Nogle medlemmer mødes med faste intervaller, vi andre mere tilfældigt. Det er imidlertid sikkert, at hvis et medlem skulle komme i bekneb, så står hvert logemedlem klar til at hjælpe medlemmet. Jeg taler om LEC-logen. Jeg er ikke særlig aktiv, men havde allerede inden denne tur, spurgt to andre medlemmer, Rie og Søren i Lachen i Schweiz om jeg måtte besøge dem. Det måtte jeg selvfølgelig gerne. Sådan er det at være LEC-logemedlem. Jeg drog af sted fra Condrieu mod Schweiz, men inden jeg ville møde op i Lachen, ville jeg også besøge min "religiøse" helligdom, - mit Vatikan, Mekka eller Grædemur, nemlig CERN. Stedet, hvor vort univers' oprindelse bliver klarlagt for os en dag. Deres motto er "LHC accelerating science". Det ligger i en forstad til Geneve, der hedder Meyrin, - meget tæt ved lufthavnen.
Jeg skulle jo lige derop først. I starten en lidt kedelig tur, men jo nærmere jeg kom Jurabjergene, som går nord-syd og danner grænse mellem Schweiz og Frankrig, jo mere interessant blev turen. Disse bjerge er, så vidt jeg ved, geologisk meget ældre end Alperne. Ikke så høje, men stejle! Jeg var glad for at køre på motorvejen. Den gik skiftevis gennem et bjerg eller over en dal på en bro. Når jeg siger over, så kan det være 300 meter. Jeg kørte et sted lige ud af en tunnel og ud på en bro og blev næsten helt svimmel af højden over jorden. Dernæst langs bjergvæggen, hvor vejen hang langt over dalen. Det er motorvej, men jeg kørte langsommere! Det var smukt, men det indgød også en vis respekt. I Geneve kørte jeg ud til Meyrin og CERN. Hovedsproget er engelsk og det er omgivet af en toldmur, fordi der kommer videnskabsfolk fra hele verden.  Man kan kun komme ind i deres besøgscenter og en udstilling på den anden side af vejen. Jeg kunne desværre ikke komme med på en rundtur, for den sidste var kl. 14 og i øvrigt skal man bestille på forhånd. Ærgerligt, men så købte jeg en bog og en Sweat-shirt med CERN's logo.

Udstillingen på den anden side var egentlig ikke så god, men selve bygningen var flot. Den var rund som en bold med vandrette riller. Ved siden af stod en mægtig skulptur, som et bånd i stål, formet som en sløjfe. På båndet var indgraveret de store opdagelser om universets, - heriblandt min helt Steven Hawkins, der i 1975 opdagede, at et sort hul vil "fordampe" på et tidspunkt. Nu havde jeg da været her. Næste gang bestiller jeg tid. Helt sikkert!

Nu skulle jeg til Lachen, men jeg havde nok ikke lige regnet Schweiz til at være så stor eller også havde jeg ikke tjekket, hvor Lachen ligger. Jeg måtte desværre sende en SMS, hvor jeg undskyldte, at jeg ville komme lidt sent, - måske ved 19.30 tiden.
Når jeg kom op til dem, ville jeg også lige snakke om en SMS, jeg havde fået i går (tirsdag, den 21. april 2015). Den lød således:

"Der Zug AZ 1498 fällt am 23. April aufgrund des Streiks der GDL aus."

Noget kunne nemlig tyde på, at en strejke havde stoppet mit tog hjem. Skulle jeg så til at køre op gennem Tyskland eller kunne jeg finde et andet tog hjem.

Jeg fik en varm velkomst og vi besluttede at glemme problemet til næste dag og bare nyde maden, vinen og det gode selskab. Rie havde lavet en fiskegratin, som lige kunne varmes, når jeg kom. De er vant til at gæsterne kommer for sent. Bagefter var der asparges og lammehapsere, som er lammekottelletter. Jeg bragte lidt overskydende vin med til festen og Søren fortalte begejstret om vinen fra Baden-Baden. Det må være næste vinmål. Men ellers gik aftenen med opdateringer på de forskellige logemedlemmer og livet i det hele taget, med mange grin til følge. Gamle historier blev bragt frem igen og nye kom til.

Rie og Søren nåede lige at sige, inden vi gik i seng, - at jeg da endelig måtte blive, hvis ikke kunne komme hjem næste dag. Allerede der faldt min iver efter at komme hjem. Jeg kunne nu sove mere roligt, for jeg var i trygge hænder.