Da der nu ikke var så meget andet at kigge og smage på ved Condrieu, kunne jeg ligeså godt se det andet berømte vinområde i nærheden, - nemlig Hermitage og det omliggende Crosez-Hermitage. Hermitagevinen er næsten som Cote Rotie, samme drue (Syrah), stejle skråninger, der vender mod syd og kun 1 times kørsel sydpå langs Rhone. Jeg havde slappet lidt af på værelset om formiddagen, så jeg nåede først Tourmon, byen ved Hermitage, til frokost. Lige på den anden side af floden ligger tvillingebyen Tain-l`Hermitage lige for foden af Hermitagebakken. Jeg satte mig på en cafe med udendørs servering. Lige ved siden af satte et pensionistpar sig og jeg hørte, de talte dansk med hinanden. Jeg følte jeg var nødt til at give mig til kende som dansker. De kunne jo sagtens tro, de sad der, uden at nogen kunne forstå dem. Vi fik faktisk en ret hyggelig snak. De kom fra Vejle og var på vej hjem fra Malaga i Spanien med en campingvogn efter bilen. Under snakken fortalte konen, at deres svigersøn var jagerpilot med tjeneste i Irak. Det var interessant at lytte til, hvordan en familie klarer en sådan situation, - især da jeg jo tidligere havde mødt en amerikaner, der hjalp familien til soldater i krig. Det er nu alligevel lidt underligt, at jeg på denne tur har mødt to uafhængige personer, der er påvirket af krigen i Syrien.
Jeg ville jo se Hermitagebakken, helst oppe fra, så jeg fandt en vinrute, som snoede sig op ad bjerget. Jeg kom helt op til toppen og fik en fantastisk udsigt ned over de stejle skåninger, helt ned til Rhone, der gravede sig gennem landskabet ud til en slette syd for byen og selvfølgelig videre til Middelhavet. Omme bag bakken ligger en lille søvnig landsby, som har lagt navn til hele vinområdet, - Crosez-Hermitage. Noget af vinen derfra er måske lige så gode som Hermitage selv, - men man kan bare ikke vide det, før man har taget proppen af flasken. Jeg kørte lidt rundt på de små veje og endte til sidst i byen igen, hvor jeg lige var inde i en enkelt butik for at smage deres vine.
Jeg kørte hjemad ad samme rute til jeg kom til en LeClerc lige syd for Condrieu. Jeg ville gentage successen med færdiglavet mad. De blev Cocq-au-Vin. Jeg bemægtigede mig damens terrasse og nød en øl sammen med oliven, mens jeg nød den sidste sol. Cocq-au-Vin'en var fantastisk. Jeg kan i hvert fald ikke lave den bedre selv. Tak for i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar