10. april 2010 - Mod Barolo

En god seng kan nemt undervurderes. Jeg havde sovet som en sten, men Sydeuropas morgenmad kan til gengæld nemt overvurderes, og så var dette hotels endda ikke det værste. Nu havde jeg håbet, at jeg frisk og med fyldt mave kunne bestige Sct. Bernhard. Receptionisten fortalte, at den åbner først den første weekend i juni. Lige nu er der 2m sne. Så er en tunnel alligevel bedre. Jeg har købt en vignet til de svejsiske motorveje, men det er ikke nok, hvis man vil gennem bjerget. Betal ved kasse et! På den anden side er det italien, men en fransk en af slagsen. De taler fransk i dette lille hjørne af italien.

Lige kommet ud af tunnellen

Nedkørslen mod Posletten er som en tidsrejse. I løbet af cirka en time går man fra vinter til sommer, så da jeg tankede nede på Posletten, skiftede jeg til sommerhandsker. Motorvejen er lige, - i alle tre dimensioner. Man finder sin hastighed og så lader man bare cyklen køre derudad, - hvis ikke det var for de irriterende betalingsstationer. Jeg drejede af mod Bra. Snart var jeg i Barolo. Jeg fandt straks Camping Balerina, lige nedenfor La Morra. Jeg var ikke den eneste på den primitive campingplads, så jeg satte teltet op lidt fra det andet telt. Jeg kørte til den nærmeste supermarked og købte aftensmad og noget til morgenmaden næste dag. Der var også lige røget nogle italienske ansjoser ned i kurven. Dem fik jeg til "frokost" på skiver af tomat og brød til og så et par øl. Du må endelig ikke ødelægge italienske råvarer med al for meget tilberedning. Råvarerne smager bare som om englene tisser på hjertet (lånt citat, men det passer bare her). Jeg slappede af og gik bagefter en tur op i vinmarkerne. Alle frugttræer blomstrer og vinen vil snart også blomstre. Det er en kritisk periode for enhver vinavler, der bor i et område med nattefrost. Her er opstillet en varmekanon, som skal varme om vinplanterne, så de kan danne druer senere.

Så var der tid til aftensmad. Restauranten bød denne aften af Ragnolotti i tomatsovs med chili. Dertil den lokale vin, Nebiolo de Langhe. Naboerne var nu kommet hjem. Det var to piger fra Lucern i Schweiz. Som alle kvinder var de selvfølgelig nysgerrig efter at vide, hvad jeg var for en starut. Efter en lille snak bød jeg dem op til mit bord. De kom, medbringene en vandpibe. De havde været her snart en uge, så de kunne fortælle lidt om, hvad jeg måtte se og opleve. Mærkeligt nok havde de ikke studeret vinene særlig. De var kommet for vejret og de skønne bakker, udsigten og de små vinbyer på toppen af bakkerne. Vi delte min vin og lidt senere kom ejeren. Han satte sig og han kendte tydeligvis pigerne godt. Snakken gik godt, - skiftevis på tysk, engelsk og fransk. Jeg taler et fantastisk tysk efter et par glas vin. Endnu en vin kom på bordet, Barolo. Ejeren viste sig at sælge sine vine til Østjysk Vinforsyning. Pigerne hed Monica og Eva. Eva skulle snart til Indien for at lære nogle lærere at undervise børn fra junglen, som hun sagde. Det var børn uden nogen forudsætning for sprog og matematik, så de skulle undervises med sten og pinde, for at kunne forstå matematik. Hun arbejdede for en svejtsisk NGO og tjente ingen penge på det, - kun opholdet og hendes forsikringer blev betalt. Se hendes blog her: http://evasindianstory.blogspot.it Monica fik jeg ikke meget at vide om. Hun talte ikke engelsk, men derimod fransk. Snakken gik lystigt og ejeren bragte en Grappa på bordet, men her måtte jeg sige stop. Jeg var træt! Vi bød hinanden god nat. Det skulle vise sig at blive en kold nat.